Dag 5 på TechEd Europe 2009

Posted by Klaus Even Enevoldsen | Filed under , ,

Nu er det slut, jeg sidder i lufthavnen og venter på at jeg skal ombord SK 680. I dag nåede jeg to sessioner inden jeg skulle med bussen til lufthavnen. Den ene session var god og den anden var total elendig. Det bedste først:  Paul Andrew - ”OFS215 Microsoft SharePoint Server 2010 Introduction for Developers”. En fin oversigt over hvilke nyheder, der er i den kommende SharePoint – det er blevet meget nemmere at kode til SharePoint og det kræver ikke længere særlige kundskaber at kode op mod den.

Den anden session var ubetinget den værste session, jeg var med til: ”OFS206 – Microsoft Project Server 2010 for IT Professionals and Developers”. Det startede med en præsentation af Project Server og hvordan man opgradere den fra den gamle version til den nye version. Derefter hvordan man opgradere fra den rigtigt gamle version til den nye version… Derefter en masse om hvordan man kan konfigurere den osv. Da der var 20 minutter tilbage begyndte det at handle lidt om udvikling. Men ham, der præsenterede det, var ikke udvikler, så det var meget overfladisk. Det var tydeligt at se at mens SharePoint har taget et stort skridt fremad i den nye version, så er der ikke rigtigt sket så meget med Project Server – i hvert fald ikke fra en udviklers synspunkt.

Lufthavnen, jeg skal flyve fra, er meget lille og der er mange danskere og mange, der har været med til TechEd. Dem jeg har talt med er måske en smule skuffede over årets TechEd, de synes ikke rigtigt, der var nok af de spændende sessioner. Jeg synes det har været en fin TechEd, de områder jeg er interesseret i har været godt repræsenteret. Jeg fik talt med forskellige Microsoft folk også Brian Harry som har en stor indflydelse på TFS. Jeg kom af med noget galde og kom også af med noget ros – alt i alt en fin konference, der dog ikke væltede huset.

Add comment

  Country flag

biuquote
  • Comment
  • Preview
Loading