Jeg havde tænkt mig at lave en lille "serie" om mine nye helte. Dette er det første indlæg i den serie.
Mogens Langballe Nørgaard er den ene af to direktører for Miracle a/s. Mogens er en humoristisk person med meninger om stort set alting. Mogens har i mange år produceret provokerende videoer og skrevet diverse indlæg i den offentlige debat, fx i Jyllands Posten og i ComputerWorld.
Det bedste af det hele er at Mogens har ret. Han har altid ret. Det eneste negative jeg kan sige om Mogens Langballe Nørgaard er at han er en Apple bruger.
Miracle bliver drevet ud fra de principper og tanker som Mogens fortæller om i sine videoer:
- Interessér dig for dine ansatte (du skal synes det er sjov at have med mennesker at gøre)
- Slip dine ansatte fri og lad dem selv indrette deres arbejdsdag
- Økonomiske mål for ansatte kan give amoralsk opførsel
- Lav færre regler, procedurer og retningslinjer
- Drop de åbne kontorlokaler til folk, der skal koncentrere sig
- Undgå så vidt muligt mellemledere (!)
- Og meget, meget mere...